Nogle af mine klienter, der har levet sammen med en narcissist, fortæller, at de i visse situationer har undret sig: Var der mon en voksen indeni den partner, de talte med?

Deres undren er forståelig, idet netop narcissister ofte er i en indre konflikt med egne følelser. Så det indre barn tager magten.

Som et barn i en voksen krop

En enkelt klient beskrev det som: En baby i en voksen krop, der ikke vidste, hvad den skulle gøre med al den styrke.

Også derfor kan du ikke forklare eller synliggøre for den, hvor meget skade den gør på sine omgivelser. Har du mødt et barn på f.eks. 4-5 år, der er i sine følelsers vold, ved du, at det kan være umuligt at overbevise barnet om, at den aktuelle adfærd er usmart.

Uimodtagelig for fornuft

Modsat barnet, der med tiden udvikler sig og forstår mere, påvirkes denne personlighedsforstyrrelse ikke af udefra kommende ideer om et smartere reaktionsmønster.

Uanset hvor meget du kan sandsynliggøre, bevise eller dokumentere ved eksempler, vil narcissisten holde fast i sin egen overbevisning om den rigtige måde.

Det skyldes helt enkelt, at den har skabt et selvbillede, for længe siden, det er tvingende nødvendigt at fastholde. Ellers vil illusionerne, den har skabt om sig selv og de over-fantastiske fantasier, smuldre.

Illusionerne holdes i god stand

Kampen for at fastholde det oppustede image gør, at de er nødt til at udvide historierne om sig selv.

Et gammelt ord siger, at du kan narre nogen i et stykke tid, men ikke alle for evigt.

Derfor er narcissisten simpelt hen nødt til konstant at bortforklare virkeligheden, flytte fokus fra sig selv, lyve om nødvendigt eller skifte sin partner ud, når det bliver for besværligt.

Partneren dumpes da som en slidt klud. Uden følelser eller tanker for dens oplevelse af bruddet.

Løsningen er forældet

I bund og grund hænger det sammen med narcissistens oprindelige smerte.

En gang, for længe siden, oplevede den en barndom, så fyldt med usikkerhed, at den normale udvikling af følelsesregistret blev sat i stå.

Derfor blev det nødvendigt at etablere en selvopfattelse, der tvinger den til at kæmpe for at fastholde selvopfattelsen, glansbilledet, der blev en mental redningsplanke. Dengang.

Narcissisten er på sin vis uskyldig i forhold til dens oprindelige oplevelser. Som voksen kan det dog være svært, fortsat at bortforklare handlinger, reaktioner og adfærdsmønstre med en dårlig barndom. Var der tale om en medfødt defekt i f.eks. hjernen, ville den være uden mulighed for at ændre tilstanden som voksen.

Ethvert andet voksent menneske har imidlertid et ansvar og en mulighed for at optræde rimeligt i forhold til omgivelserne. Måden en narcissist handler, følger af længerevarende meget uheldige omstændigheder. Det fritager den dog ikke, at tage ansvar som voksen, når omgivelserne tydeligt oplever den skæve adfærd.

Ved de, hvad de gør?

I mange årtier har den generelle opfattelse været, at narcissisten ikke kunne gøre for sin adfærd og at den ikke var bevidst om det uheldige i den.

På det seneste lader den opfattelse til at ændre sig.

Det kan f.eks. undre, at narcissisten ved mødet med ukendte mennesker agerer, som de fleste normalt fungerende. Med imødekommenhed og interesse, til tider omsorg. Flere af mine klienter fortæller, at den velkendte passive aggressivitet, bagtalelserne og de andre mønstre vendte tilbage allerede i bilen på vej hjem.

Hvis de virkelig ikke var bevidste om, at deres adfærd ville afskrække nye kontakter fra normalt samvær, hvad får dem så til at lægge bånd på deres rutinemæssige adfærd og agere som de fleste andre?

Kan de så lære at begå sig som normalt fungerende?

Måske. Det forudsætter dog, at de tillader muligheden for, at deres adfærd hidtil har været uhensigtsmæssig.

Et af punkterne i diagnosen narcissisme er, at personen selv skal have en ide om, at der er noget galt med dens adfærd. F.eks. at den er klar over sin egen andel i vanskeligheder med samarbejde, dårlige relationer, utroskab m.m.

En af narcissistens grundtanker om sig selv er, at den aldrig har begået nogen alvorlig fejl. Det kan derfor synes vanskeligt at få diagnosen endsige tillade sig selv den mulighed, at der kunne være grund til ændring.

Det var aldrig dig

Af samme grund siger en tålemåde, at du har været for længe sammen med en narcissist, når du begynder at tro eller tænke, at du måske selv har dens adfærd.

For det første ville en narcissist aldrig kunne tillade sig den tanke, at der var noget galt med den. Den begår aldrig fejl.

For det andet vil netop den tanke få glansbilledet om sig selv krakelere. Det ville undergrave alle de selvforherligende fortællinger gennem tiden.

For det tredje, kræver den tanke selv-refleksion. At tænke over sig selv, omgivelserne og livet i én sammenhæng. At sætte sig i andres sted. Dér har narcissisten en af sine største forhindringer for udvikling.

Jo, de kan føle!

Selv om de er kendt for ikke at kunne føle noget, har de stadig en formidabel evne til netop at føle, hvornår f.eks. partneren viser tegn på at være på vej ud af nettet.

Skulle de være ude af stand til at føle, ville det være umuligt for dem at opdage. Det de mangler, er evnen til at sætte sig i andres sted. Du kan forestille dig, hvordan din adfærd virker på andre. Det gør dig i stand til at reflektere over dig selv og justere din adfærd og handlinger om nødvendigt. Så du kan opnå det bedst mulige samvær med andre.

Her har du præcis en af kernerne i det at være et normalt fungerende menneske.

Du er et socialt væsen, der bidrager til fællesskabet og nyder godt af samværet med ligesindede. Narcissisten har derimod alene ét mål, at komme øverst på skamlen, så alle tilbeder den og sørger for dens behov.

Har du slået dig på en narcissist? Lad mig kontakte dig, så du ved, hvordan jeg måske kan hjælpe dig videre