Dem, der får andre til at vokse

Nogle mennesker har en særlig evne til at få andre til at fungere. Du kender dem helt sikkert, som de gode ledere, formelle eller uformelle. De får helheden til at være større end summen af de enkelte aktørers formåen.

De har tilsyneladende fundet ud af, at når andre har det godt, kan fællesskabet vokse og trives.

Meget ofte findes de som ejerledere i den virksomhed, de selv har skabt. Af og til som medarbejdere. Du kan kende dem på, at de tænker på virksomheden, som var det deres egen. De sætter sig i kundens / modtagerens sted. De er kendetegnet ved bl.a. en vis indfølingsevne og de synes at have en forståelse for andre og deres situation.

De får dig til at føle dig godt tilpas – kort og godt

Dem, der begrænser andre

Deres modsætninger findes selvfølgelig også.

Dem kender du helt sikkert.  De kendes på, at du føler dig på vagt, usikker eller ligefrem udstillet eller hånet, som den skæve fisk i hyttefadet.

Det interessante ved dem, som studieobjekt er, at de stoler fast på, at de er fejlfrie. De har i virkeligheden kun én fejl at forholde sig til: Alle de andre omkring dem.

Det bygger på en usand idé

Den opfattelse bygger typisk på en tidligt udviklet idé om, at de ikke kan stole på nogen – i hvert fald ikke dem, der ellers skulle have sørget for deres omsorg, nærhed, kærlighed, da de selv var sårbare og ude af stand til at sikre sig.

I bund og grund er det logisk og næsten forståeligt: Hvis jeg som helt lille ikke følte, at mine omsorgsgivere sikrede mig som jeg havde brug for det, kan jeg jo åbenlyst ikke stole på dem. Og når de er utroværdige, hvem kan jeg så stole på, ud over mig selv?

Det betyder, at barnet – uden den nødvendige indsigt i muligheder og sammenhæng – ’tvinges’ ud i en beslutning, der aldrig skulle have været nødvendig. Den beslutning er forudsigeligt desværre nødt til som hovedregel at være ubrugelig, på lang sigt.

Sindet beslutter hele tiden – og i min erfaring fra klienters beskrivelse også mens vi er helt spæde eller småbørn – hvad der nok er bedst at gøre, tænke, føle.

Problemet opstår selvsagt, når beslutningen træffes på et alt for tidligt tidspunkt. Altså, når vi end ikke er tilstrækkeligt udviklede til at træffe sådanne beslutninger. Beslutningen er forudbestemt til at være fejlbehæftet – i hvert fald for den voksne, som barnet med tiden udvikler sig til at være.

Når den type beslutninger træffes tidligt i livet, har vi kun begrænset hjernefrekvens at arbejde med og vores erfaringer er sparsomme. Konsekvenserne af beslutningen bliver derfor kortsigtede – i stil med: Hvis jeg overlever og det føles tåleligt – så virker det. Beslutningen anerkendes derfor som fuldgyldig og bliver en permanent løsning fremover. Også for den senere voksne.

De formative år er vigtige

I den fase af livet – de første ca. 7 år – er vi meget påvirkelige. Det gør, at hvis ideen førte til en løsning, vi kunne holde ud – og som var bedre end den udløsende tilstand, fortsætter vi på den måde.

De første formative 7 år er enormt vigtige for resten af livet. Fordi de danner hele fundamentet for, hvordan du betragter resten af livet. De danner så at sige det filter, hvor igennem du iagttager og vurderer resten af dit liv.

Er disse formative år overvejende fyldt med inspirationer af overskud, tryghed, kærlighed, nærhed, omsorg, overskud eller præger de mere med tvivl, usikkerhed, utryghed, mangel på omsorg, nærvær og kærlighed, vil det have afgørende virkning på, hvordan du udvikler dig i livet.

Næppe nogen er ude for en opvækst, der udelukkende indeholder styrkende og positive påvirkninger. Også der er balance vigtig. Flertallet af påvirkninger, der præger selvopfattelsen, skal være positiv og bekræftende opbyggende. Da vil barnet lettere kunne udvikle de sunde funktioner, der bringer det gennem livet som voksen med overskud, frihed og tillid.

Og her har du i den forkortede udgave selve baggrunden for de to typers adfærd. Om du eller andre søger det bedste i andre i tillid til, at omgivelserne vil det bedste. Eller om omgivelserne som udgangspunkt er utroværdige, måske skjult fjendtlige eller det ligefrem er farligt at være blandt andre.

Dine tanker skaber alt

Det begynder alt sammen med vore tanker om det, der sker. Hvis tankerne ’tvinges’ til at beslutte, inden vi reelt er klar til det, vil resultatet også på længere sigt være ukonstruktivt og som voksne som regel utidssvarende. Er beslutningerne i retning af positiv interesse og nysgerrighed på, hvad der ellers kan være af sjove ting derude, vil personen alt andet lige komme mere gnidningsfrit ud af det med andre mennesker.

Jeg beskrev i begyndelsen ledertyper. Reelt handler det om mennesketyper og deres livssyn. Om hvordan du ser Verden. Hvad du forventer af den og hvad du kunne tænke dig at tilbyde Verden. Som dig.

 

Vil du vide mere om, hvordan jeg arbejder med at sætte mennesker fri af de mentale blokeringer, fri til at bruge det bedste, de har i sig til gavn og glæde, ikke blot for dem selv men også deres omgivelser?

Lad mig kontakte dig, så du ved, hvad der er muligt