Følgerne af en erhvervet hjerneskade kan være meget forskellige. For den enkelte og dens nærmeste er ikke blot selve hændelsen stærkt udfordrende og bekymrende. Også tiden efter kræver meget af alle involverede.

Den mentale udtrætning, manglende fokus, navne der forsvinder, fysisk besvær, bevægeapparatet der ikke lystrer, ændrede sanser og meget andet er blot nogle af følgerne.

En kamp på flere fronter, med flere deltagere

Den, der har hjerneskaden, kæmper ofte en ulige kamp. Genoptræningen for at genvinde førlighed og øvrige funktionsevne bedst muligt kræver en enorm målrettethed. Måske fordi de fleste så akut oplever forandringen og længes efter at finde tilbage til tilstanden før.

Derudover er det min erfaring, at også de nærmeste er stærkt påvirkede. Da det hele begyndte, var de ofte ude af stand til at foretage sig andet end – at være bekymrede og frygte det værste

Den tidlige indsats er vigtig og det synes som om netop diagnosen erhvervet hjerneskade fremkalder en særlig styrke hos mange af de ramte og deres nærmeste.

Genoptræning alene gør det ikke altid

Mange af de mennesker jeg møder med en erhvervet hjerneskade fortæller, at tilbuddene svinder ud, før problemet er løst tilfredsstillende. Helt sikkert spiller samfundets økonomi en rolle her. Det er derfor ofte overladt til den enkelte, at finde sin vej frem. Med de færdigheder og ressourcer, der så er tilgængelige.

Jeg oplever gang på gang, at den ramte arbejder på, ikke blot at genvinde mest muligt af sin tidligere formåen, men også gør sig mange tanker om, hvordan de nærmeste oplever situationen.

Altid med en taknemmelighed over, at de er der og hjælper. Lejlighedsvis også med en grad af skyldfølelse og bekymring, om bistanden vil fortsætte.

Det er min klare opfattelse, at den slags tanker dukker op efterhånden som den ramte får mere overskud. I virkeligheden er det en indbygget menneskelig mekanisme, at vi først finder balancen selv og derpå orienterer os om, hvordan omgivelserne agerer og fungerer.

Uanset bekymringen hos den ramte om værdighed, belastning af de nærmeste eller ligefrem skyldfølelse, ser jeg derfor netop den gruppe af tanker som tegn på, at overskuddet er på vej tilbage.

Det rammer bredt

Ca. 20.000 voksne og ca. 1.500 børn rammes hvert år af en hjerneskade. Nogle af dem kommer forbi mig og det er en gave at se, hvordan de ved hvert eneste fremskridt i formåen stråler af glæde og mod til kommende forandringer.

Uden at dette indlæg skal blive alt for hypnose teknisk, viser det sig meget ofte, at der synes at være en eller flere funktioner i sindet, som i det øjeblik skaden sker, griber til den første og bedste ide.

Det kunne være at skabe frygt for at falde og komme yderligere til skade (ud fra ideen om, at sidst var det virkeligt ubehageligt), begrænse hukommelsen (som om det skaber et frirum til at hjerne og krop kan restituere), fjerne nogle af de kendte navne på personer og andre navneord (så skal du ikke spekulere på det længere-agtigt), mental udtrætning (så slipper du for de mange lange samtaler fremover)  og mange andre effekter.

Det kan lyde som opspind: Ikke desto mindre er det ofte sådan, at når personens underbevidsthed under hypnose påvirkes til at fungere med en positiv forklaring, vil i hvert fald en del af den ønskede effekt følge.

Om det betyder at kunne bevæge kroppen igen, erkende at netop samtalerne får hende/ham til at føle det nærvær som den har savnet, at det er vigtigt for hende/ham igen at kunne deltage i et spil kort fordi det gør godt og meget andet betyder mindre.

Det afgørende er, at der synes at opstå en ny og opdateret forståelse i underbevidstheden, at det er godt og positivt igen at kunne deltage mere end hidtil.

Underbevidstheden har nøglen

Underbevidstheden arbejder konstant ud fra, hvad den ’tror’ fungerer. Den langvarige effekt er uden betydning. Det handler dybest set blot om i første omgang at overleve og derpå klare sig, så godt som muligt. Det vi kalder livskvalitet spiller her nærmest ingen rolle.

Når de forskellige funktioner i underbevidstheden forstår, at der er så meget mere personen ønsker at deltage i – når motivationen er tilstrækkelig – da vil denne ubevidste funktion almindeligvis acceptere, at der er en smartere måde at hjælpe personen på. Med færre af de hidtidige begrænsninger.

Det undersøges i bl.a. Danmark og Prof. J. Lindeløv, der støttet af Tryg-Fonden udreder effekten af hypnose ved erhvervede hjerneskader.

Det er min erfaring, at vores sind rummer så mange flere muligheder for forandringer i hverdagen, at vi indtil nu blot har set en lille del.

Effekten hos de mennesker, jeg har mødt er tydelig. Og det giver mig et kick af glæde, hver gang jeg ser deres begejstring.

Har du lyst til at vide, om jeg måske kan hjælpe dig eller en du kender med følgerne af en sen-hjerneskade?

Lad mig kontakte dig, gratis og uforpligtende. Så du ved, om det kunne være en løsning