”Jamen, det går for langsomt”, sagde han ved første møde. Jeg spurgte, hvor længe han havde syntes det og svaret var: ”Et par måneder. Siden jeg begyndte at mærke de første fremskridt i min fysiske træning”.

Rastløshed er et stærkt tegn på forbedring

Sådan oplever mange af mine klienter med hjerneskade, at deres fremskridt ikke går hurtigt nok. Sindet forventer, at den fysiske træning bærer mere frugt straks, de første forandringer mærkes.

Som kroppen slipper nogle af de oprindelige begrænsninger, ganske forsigtigt, vil hjernen forvente, at det nu endelig går løs som før. Rastløsheden tager over og skaber ofte mere skuffelse end glæde over, at der er progression, bevægelse i tilstanden og udvikling.

Din krop gør det, der synes bedst for dig

Forestil dig, at din krop har sig egen styring, på sin vis sin egen intelligens. Efter f.eks. ulykken der medførte hjerneskaden vil kroppen have svært ved at turde bevæge sig frit. Ideen er som ’sidst jeg gik ned ad trappen faldt jeg, og det var vildt ubehageligt bagefter. Det skal vi ikke prøve igen’.

Min oplevelse med hjerneskadeklienter er, at en del af personen har fået et chok, der begrænser tryghed, bevægelighed, overskud osv.

For så vidt er de følgende begrænsninger forståelige. Krop og hjerne bruger ved ulykken alle tilgængelige ressourcer på at restituere og så vidt muligt sikre den basale overlevelse. Når det akutte er ovre, vil bevidstheden desværre ofte etablere en ide om, at det virkede – ’vi overlevede jo. Så hvorfor anstrenge sig mere’ – og forandringerne er derfra ofte vanskelige at opnå.

Hypnose kan styrke og lette forandringsprocessen

I min erfaring kan hypnose netop hjælpe til at understøtte ønsket om tryghed, frihed osv. så det kan blive muligt at gå mere frit, tale sammenhængende, fokusere, huske eller det at kunne holde om en kaffekop igen.

Under hypnosen vil de funktioner i sindet, som styrer funktionerne som regel kunne ’overtales til’ at det igen er trygt at kunne.

Som disse funktioner gradvis forstår, at der også kunne være tryghed ved at kunne mere end det lige efter skaden syntes muligt, vil effekten mærkes i krop og sind som øget kontrol over muskler, bedre mentale funktioner og mere energi -> mindre mental udtrætning -> mere overskud.

Hypnose kan forstærke ændringerne til bedre funktionsevne

Hypnose kan mere end vi tror. Når det kommer til stykket er mange af de begrænsninger hjerneskadede oplever, mere en blokerende spontanhypnotisk tilstand, der kan ophæves så krop og sind igen kan stræbe efter at vende tilbage til normal tilstand.

Ja, det tager tid at vende tilbage og kan opleves som et langt sejt træk. Da du oprindeligt som lille barn f.eks. lærte at gå eller tale skete det heller ikke over natten. Og ved hjerneskade går det lettere med hypnose.

Vil du vide, om hypnose måske kan hjælpe dig eller en du kender med hjerneskade, så lad mig kontakte dig, så du kan afgøre, hvordan du kommer videre.