Det er let at begrænse udsynet fremad, når vi havner i en depressiv tilstand.

Vi har dem alle i forskellig grad og styrke. Nogle sjældnere end andre. Men vi kender alle tilstanden. Når den gror fast – og vi mister udsynet – siger vi, at vi har fået en depression.

Virkeligheden er måske snarere, at vi har tilladt oplevelser i fortiden at begrænse vores forestillingsevne for fremtiden…

Det betyder, at vi aldrig får eller rammes af en depression. Vi kan udvikle den og med ufrivillig træning, lære os selv at fastholde den. Bemærk ordet UFRIVILLIG. Vi vælger selvsagt aldrig tilstanden bevidst.

Det forekommer umuligt

Begivenheder i vores liv kan synes så uoverkommelige, at vi helt enkelt ikke kan se vores vej ud af den aktuelle situation. Som vi står der, i uoverskuelige opgaver, har vi desværre en funktion i os, der gør, at vi giver op.

Denne mekanisme har én opgave: At sørge for, at vi, trods alle besværligheder, overlever. Om vi så trives,  med den livskvalitet det indebærer, er uden betydning.

For nemheds skyld kunne vi kalde funktionen for ’Overleveren’. Overleveren sikrer, at vi trods alle odds, der jo i den oprindelige situation syntes umulig for os, dog kan klare os gennem de følgende dage – på bedste beskub.

Depressionen, der forbliver hos os, er derfor altid bagudrettet. Den bygger på noget, der skete – en gang, tilbage i fortiden – og som noget i os har forsøgt at beskytte os mod gentagelser af. Med alle de begrænsninger, det medfører i hverdagen.

Den sociale isolation, mismodet, den kronisk negative forventning er blot nogle af signalerne. De står alle på et fundament af opgivenhed, der måske var aktuel og nyttig dengang. Men nu, i alle de efterfølgende, lignende eller forestillede situationer… Nej vel😉?

Vejen ud

For at blive fri af den blokerende tilstand er en snak med egen læge først på planen. Dernæst kan det hjælpe at arbejde med de begrænsende tanker og tros-sætninger, der oprindeligt opstod, da ideen om den uhensigtsmæssige løsning opstod. Altså ideen om, at det nok var bedst at isolere sig, undgå andre, osv.

Selv om det kan være krævende at finde selv, viser det sig, at der var en oprindelig udløsende årsag eller hændelse, der skabte reaktionen. I nogle tilfælde er det end ikke afgørende at kende årsagen. Da findes løsningen i at acceptere, at sådan var det så. Og nu har den fejlagtige beslutning varet længe nok. Det lyder lettere end det er, for i den depressive periode er det næsten umuligt at forestille sig, at solen vil skinne igen.

Typisk graver vi os dybere og dybere ned i den overbevisning, at der må findes en udvej. Det dårligste ved den løsninger er, at der er forfærdeligt langt igennem. Det føles som at skulle grave sig til Australien. Måske var det så en løsning, at standse gravearbejdet og for en stund lade stå til.

Der findes intet quick-fix, men…

De fleste med depression, jeg har mødt, har en forventning om, at de skal kunne med ét spring forandre deres tilstand. Men sådan fungerer sindet ikke. Samtidig har de bildt sig selv ind, at det eneste der kan ’redde dem’, er at være endnu mere vagtsomme, årvågne og alerte. Begynd derfor med at standse!!!

Overvej 1%-reglen. Hvad er den mindste forandring, du kan foretage dig?

Forestil dig, at du er i bunden af det hul, du har gravet flere meter ned, end du selv er lang. Hvor langt behøver der da være mellem trinene, for at du trygt og ubesværet kan bevæge dig op ad hullet?

Hvis du over 100 dage forandrer dig med 1% vil du ved periodens slutning være totalt forvandlet. Som du gradvis f.eks. tillader dig selv, at gøre bare en af de ting, der gør dig godt og dagen derpå måske grine lidt mere – også selv om det kan virke anstrengt i begyndelsen – og dernæst måske mødes med en, du er virkeligt tryg ved – og derpå……

Da vil du med tiden have brudt den gamle vane med at forsøge at grave dig fri ved at gå dybere ind i den oprindelige problemstilling.

Den oprindeligt udløsende årsag – eller rettere, din tolkning dengang af hændelsen – vil selvklart stadig forsøge at få grebet om dig. Sådan er vi alle indrettet. Der vil tilgivelsesarbejde kunne gøre en forskel. Der findes mange teknikker til den del og afgørende er, at du som minimum virkeligt arbejder med at tilgive dig selv, at du nogensinde troede, du skulle være, kunne, gøre noget andet end det du var i stand til.

Det var bare noget, du troede tilstrækkeligt på

Du gør altid det bedste, du kan. I enhver situation. Det er først, når du bagefter dømmer din indsats, du sætter forventninger op, som i situationen ikke var relevante.

Derfor er depression altid bagudrettet. Den opstår og får næring, når du bedømmer dig selv ud fra, hvad du måske tror du kunne have gjort, sagt osv. men ikke fik gennemført. Hvis det var en god ven, der havde stået i samme situation, ville du så have bedømt ligeså hårdt? Næppe.

Så tilgiv dig selv, at du gjorde det bedste, du kunne og mærk, hvordan det frigiver dig fra den gamle, håbløst forældede dom.

Når det kommer til stykket, skyldes din tilstand som depressiv, at du stolede på de tanker, der opstod, lige der. Dengang. Og hvor længe skal de så styre dig?

Det kræver en indsats – og du er det hele værd!

Jeg påstår på ingen måde, det er let at blive fri for depression. Tilstanden kan være mentalt lammende og svært begrænsende for livskvaliteten. Jeg ser dog i mit arbejde, at det er muligt. Selv hvor klienten har opgivet sig selv.

Det er en proces, hvor det quick-fix, mange ønsker sig, ikke findes. Men der er en vej og du har selv nøjagtig de rette forudsætninger for at blive fri.

Det afgørende er, at du først tillader dig at være fri af det gamle mønster – du behøver ikke vide hvordan – du skal først tillade det – og at du dernæst accepterer, at du selv skal gøre en del af arbejdet. Den mange synes er den tunge del, hvor du lærer og træner at være opmærksom på, hvordan du taler om og til dig selv. Hvilke tanker du tillader og hvor længe. Samt endelig, at du bruger dit åndedræt til at berolige, når tankerne stikker af og igen søger at tage kontrollen over dig.

Regelmæssig træning af disse og mange andre konstruktive teknikker kan hjælpe dig til at genvinde styringen af dig selv. Når det kommer til stykket var det tanker, der skabte problemet. Det betyder, at den tankestrøm, du og vi alle har, kan vendes til at understøtte og styrke dit selvbillede og få dig til at føle dig bedre tilpas med at være dig.

Træn af mærke, hvad der gør godt

Følelsen var det, der fastholdt dig i den gamle tilstand. Følelsen er derfor også det, der frigør dig.

Har du lyst til at vide mere om, hvordan jeg arbejder med depression, kontakt mig eller send en mail, så ringer jeg gerne til dig – helt uforpligtende og gratis.