Sådan beskriver nogle af mine klienter deres tid sammen med den passivt aggressive partner, leder eller kollega. Som en konstant lurende trussel, der ikke helt kan defineres.
De styrer dig med angst
Angsten for, om du mon siger eller gør noget, der kan udløse hævn, hån eller straf, forstærkes og overtager med tiden enhver lyst til at foreslå noget. Endsige give udtryk for dine egne holdninger eller ønsker.
For andre, der ikke har mødt den passivt aggressive adfærd på tæt hold, kan det være vanskeligt at forestille sig. Måske du undrer dig over, hvorfor de ikke bare siger farvel og tak.
Virkeligheden er ofte, at beslutningen er vanskeliggjort.
Væk fra jobbet!
Er det en leder eller kollega, er der som regel kun en vej: Væk! Hurtigst muligt.
Selv om jobbet måske giver mange andre tilfredsstillende oplevelser, vil du med tiden opleve udmattelse og udbrændthed. Vær her forberedt på, at udøveren kan slynge om sig med trusler – mere passiv aggressivitet – om at gøre fremtidige jobs umulige for dig.
Sker det, betragt det da, som en bekræftelse på, at du traf den rigtige beslutning.
Overvej hvordan med partneren
Er der tale om en partner, skal du gøre dig klart, om du vil fortsætte evigt i denne relation eller forholdene skal ændres.
Når du frem til, at ændring er vejen, vær da klar over, at udøveren næsten aldrig vil kunne ændre adfærd. Den passive aggressivitet ligger dybt og styres af et regelsæt, der stort umuliggør en ændring.
Derfor vil et brud som regel være eneste holdbare udvej. Her vil fælles børn, gæld og forpligtelser, sammen med de mange intriger, den udøvende som regel har iværksat, undergrave lysten og modet til handling.
Samtidig gør netop længere tids påvirkning fra en passivt aggressiv, at bruddet fremstår endnu mere umuligt, end det reelt er.
Det skyldes, at aktørerne undergraver deres gidslers tro på sig selv. Jo længere tid, der går i samværet, desto vanskeligere er det at løsrive sig og stole på, der er en fremtid uden den daglige nedgøring.
Der er altid en løsning
Sandheden er, at der altid er en vej. Den er ikke altid behagelig eller let, men den findes. Og naturligvis skal den passe til dit temperament og den skal føles tryg for dig. Ellers vil du alt for let kunne tale dig selv ud af opgøret.
- Det første skridt er beslutningen. Nu, har det varet længe nok!
- Næste step er, at du lægger en detaljeret plan for din flugt.
- Flere af mine klienter, har netop omtalt deres farvel til den skæve adfærd, som en flugt. Planen skal afspejle det, du kan stå inde for. Dvs. den måde, du kan forsvare for dig selv, at slutte forholdet. Pas her på, du ikke forblænder dig selv og udskyder opgøret.
- Din hjerne kan forsøge at sløre virkeligheden for dig, alene fordi den fra naturens side, skal fastholde kendte forhold stabile. Vær derfor opmærksom på, at du alt for længe har fundet dig i for meget.
Hvor kan du være?
Find ud af, hvor du kan tage hen? Hvem kan du betro dig til? Hvordan gør du det bedst, så du kan forsvare det overfor dig selv? Hvad skal du foretage dig bagefter? Spørgsmålene er mange og en del af mine klienter har brugt en længere periode på at klarlægge flugtruten.
Andre har taget bladet fra munden og meddelt deres plageånd, at nu er det slut. Kufferten er pakket og bilen venter.
Dernæst er det vigtigt at finde troværdige allierede, der vil være der for dig, når rejsen til friheden begynder.
De færreste føler sig i stand til at tage de første skridt alene. Derfor er det vigtigt at finde mennesker, du kan stole totalt og ubetinget på.
Sæt i gang!
Der er mange forklaringer på, hvorfor det er vanskeligt. Ingen af dem er gyldige undskyldninger for, at du underkender dig selv og dit behov for trivsel.
Du kan næppe ændre den skæve adfærd
Når jeg møder klienter, der har været gennem en lignende rejse, har de fortalt om deres forskellige forsøg på at ændre situationen forud for flugten. Nogle mere heldige med udførelsen end andre og ingen indtil nu er lykkedes med at aktøren har ændret adfærd.
Forslagene, du ser herover, er derfor sammendrag af de metoder, der har bragt den hurtigste afklaring på problemstillingen.
Det er sjældent let
Det er sjældent enkelt eller rart at komme igennem, men der er en vej ud i friheden. Enkelte jeg taler med, er stadig i forholdet og vi kan derfor drøfte deres aktuelle situation og normalt finde måder at være i den, indtil de finder den rette vej ud af relationen.
Først kommer følelsen af tomhed
Når friheden først er grebet, fortæller mange om en følelse af vakuum, tomhed og tvivlen kan tage fart, om beslutningen nu også var den rette.
Fraværet af daglige negative påvirkninger synes i begyndelsen forkert. En beskrev det, som at gå ved Vesterhavet i kraftig blæst og pludselig komme i læ bag en bunker. Det var egentlig okay, men føltes bare pludselig forkert, fordi man har vænnet sig til den skæve påvirkning.
Står du, eller en du kender, i en lignende situation, oplever jeg, at det kan hjælpe at tale med en, der kender til symptomerne og har erfaring i at befri gidslerne.
Vil du vide, hvordan jeg måske kan bistå dig på din rejse tilbage til friheden? Lad mig kontakte dig, så du ved mere om din vej.
Ejlif Larsen
Related posts
Mød Ejlif
Frihed – Mod – Selvsikkerhed Mit ønske er at hjælpe dig til at være den bedste, mest selvsikre, modige og frie udgave af dig selv! Uanset hvilken ballast, du hidtil har haft med dig. Min interesse for mennesker har givet mig en stor erfaring i at vurdere, om vi lever vores fulde potentiale eller vi måske gemmer os for os selv – og iklæder den proces forskellige forklaringer. Coaching, hypnose og indsigt i menneskers adfærd er en stærk blanding, der kan gøre mange af de vanskelige ting i livet meget mere enkle. Jeg bruger egne erfaringer og mange års arbejde med mennesker til at hjælpe dig videre, lettere. Jeg hjælper dig til en varig og positiv forandring så personlige eller faglige mål opnås langt enklere. Jeg anvender coaching og supplerer med hypnose eller hypnotiske teknikker for at forstærke de motiverende og konstruktive redskaber, der sikrer den forvandling, du ønsker. Min uddannelse til hypnoseterapeut er fra Hypnosehuset Danmark, der 2 gange er kåret som Verdens bedste instruktører indenfor 5-PATH hypnoseterapi. Min mangeårige erfaring fra motivations- og mentaltræning bruger jeg sammen en solid ballast af viden om menneskers tankesæt og effektive tankemønstre til at skabe varige forandringer.
Kategorier
- Alkohol (1)
- Angst (7)
- Behandlinger (11)
- Business (1)
- Depression (2)
- Ensomhed (3)
- Grupper (3)
- Hjerneskade (5)
- Hypnoseterapi (22)
- Ikke kategoriseret (1)
- Inspiration (36)
- Mere om hypnose (5)
- Motivation (5)
- Narcissisme (26)
- Overgangsalder (2)
- Overgangsalder (1)
- Rygestop (2)
- Selvværd (17)
- Sen-hjerneskade (2)
- Stress (14)
- Sukkertrang (1)
- Tips og tricks (21)
- Torsdagstanker (13)
- Træning (3)
- Workshop (2)
Tilmeld nyhedsbrev
* Du vil modtage besked når der er nye indlæg eller opdateringer til dine interesser!
Social Media