Hun ringede fordi, hun havde fået et for nært forhold til stærkere alkohol. I begyndelsen havde det dæmpet tankemylderet – for en periode. Men som tiden var gået, blev det stadig vanskeligere at holde tankerne og de medfølgende følelser af skam, skyld og nederlag væk.

Det er en klassisk destruktiv funktion, der forstærker sig selv. Det, der ser ud som en løsning, er på længere sigt kun sjældent virksomt – og alkohol er aldrig løsningen.

Hun fortalte, at op til skilsmissen havde hun lejlighedsvis brugt alkohol i forskellige styrker, som et middel til at slappe af – også i perioder, hvor hun havde været presset af job og forventninger.

Siden det endelige brud, var det stukket af for hende. Hun var nu ude af stand til at styre forbruget og begyndte med den første genstand inden hun var nået til morgenmaden.

Ønsket var, at hun gerne igen ville kunne være afslappet, opmærksom og nærværende i samværet med familie, børn og børnebørn.

Det er sådan mennesker gør

Hendes og mange andres almindelige opfattelse er – helt naturligt – at se på f.eks. alkohol som selve problemet. Som ved en lang række andre symptomer, betragter jeg også misbrug som netop det: Et symptom.

Som et resultat, en følge af noget andet. Om det drejer sig om søvn, angst, vrede, fobier, arbejdsnarkomani eller meget andet er der tale om en reaktion. Krop og sind benytter de tilgængelige midler til at beskytte personen. Også selv om det på lang sigt er u-konstruktivt.

Vi fokuserer på det, vi betragter som problemet og forsøger måske at fjerne problemet. Kvinden her havde som de fleste andre mødt de sædvanlige ’gode og velmente råd’ om bare at komme videre i sit liv, glemme fortiden, få en hobby, en ny partner og meget andet ligeså unyttigt. Alt sammen blot forstærkende for den nederlagsoplevelse, der allerede havde taget magten og gjorde ideen om alkohol mere tillokkende.

Løsningen findes i erkendelse af sandheden

Som vi arbejdede sammen lærte hun at indse den virkelige grund til at problemer opstår. Og det gik op for hende, at skyld blot er EGO’s forsøg på at placere ansvar hos andre og aldrig hjælper . Hun og de øvrige aktører i spillet havde et ansvar og ansvar kan man arbejde konstruktivt med.

I forløbet nåede hun også indsigt i, at hun jo havde gentaget adfærd og handlinger, der i den grad havde fremkaldt frustrationer hos den tidligere partner. Igen, ansvaret var hendes for den del og som hun vedkendte sig sin del af opgaven faldt stadig mere på plads i forståelsen af, hvor netop de mønstre stammede fra. Og i den forståelse fandt hun styrken til at ændre det, hun nu besluttede sig for skulle være anderledes.

Gennem afrusning, ambulatorium og meget andet havde hun bl.a. oplevet at skyldfølelsen forstærkedes over ikke at kunne styre forbruget uden andre medikamenter.

Fokus på målet frem for forhindringen

Gennem processen holdt vi fokus på årsager og sammenhænge. Kun sjældent talte vi om alkohol og da aldrig som det reelle problem, men som den effekt, der var fulgt med.

Hun nåede frem til, at hun altid kunne have været den omsorgsfulde, nærværende, frie kvinde. Men at hun bare ikke havde turdet fordi hun engang lærte at tro, hun var forkert. Og stærkest af alt: Hun frigav sig selv fra den selvbebrejdelse, hun havde ligget under for – alt for længe.

Her havde den tanke ført til ikke blot begrænset selvværd. Den selvdestruktive, undergravende, fejlagtige  opfattelse af styrkeforholdet ophørte og problemet alkohol forsvandt, som det viste sig at være unødvendigt overhovedet at tænke på alkohol. Hverken som en løsning på noget eller et problem. Behovet ophørte, som selvrespekten flyttede ind.

Har du lyst til at vide, hvordan du kan få ændret dine vaner?

Lad mig kontakte dig gratis og uforpligtende, så du ved, om min tilgang kan hjælpe dig videre