”Nu er børnene jo flyttet hjemmefra, så det er nok for sent for mig, at….”

En samtale med en, der gennem mange år har haft svært ved at føle virkelig at slå til i livet – på flere områder, begyndte sådan.

Som så ofte tidligere måtte jeg berolige med, at den ældste jeg har arbejdet med, var 86 da vi ændrede de oprindelige begrænsende opfattelser med succes. Eller som en mandlig klient sagde, efter han var blevet fri for årtiers uro: ”Det er åbenbart aldrig for sent at få en lykkelig barndom”. Han havde været underlagt sine begrænsninger i mere end 45 år.

Det er aldrig for sent!

Naturligvis kan vi ikke ændre det, der er sket. De begivenheder, vi engang oplevede er, som de er.

Det vi kan ændre, er vores opfattelse af begivenheden. Altså den værdi, styrke eller påvirkning, hændelsen skal have lov at have på vores liv – NU, som voksne eller som næsten voksne. Yngste klient var 4 år da hun forstod, at hun ikke behøvede have den skyldfølelse, der holdt hende tilbage fra at være glad, lege og være fri.

Virkeligheden er, at vi i enhver situation vurderer, om det der foregår kan være farligt. Hvis det (ubevidst) er tilfældet, skaber vi afstand for på den måde at forsøge at opbygge sikkerhed. Måske etablerer vi vrede oveni, for at sikre, at ingen kommer for tæt på.

Måske var situationen rent faktisk potentielt farlig, måske ikke og det er det interessante ved vores indbyggede sikkerhedsmekanismer: Om det er rigtigt eller ej, er uden betydning. Det kunne være farligt og derfor var det sikreste, at ……

Den reaktion fremkalder mange forskellige symptomer. Social angst, generelt mindreværd, læse- og indlæringsvanskeligheder, sågar fysiske smerter og meget andet har vist sig at forsvinde, når vi arbejder med f.eks. selvværd.

Umiddelbart synes der ikke at være en logisk forklaring. Og så alligevel!

For den indbyggede sikringsmekanisme spiler det ingen rolle om vi trives med de (ubevidste) beslutninger, der tages. Lidt forenklet bygger metoden på: Hvis du overlever, har det virket og så fortsætter vi med den fremgangsmåde. Livskvalitet og trivsel spiller her ingen rolle. Den basale overlevelse er tilstrækkelig.

Mange af de symptomer jeg møder, synes at hænge sammen med en mental indstilling. I hvert fald ændres symptomet, når ideen om f.eks. selvværd og det at svare for sig i en dialog, når vi står ved os selv og giver afvejet udtryk for vores holdninger.

Hypnosen i sig selv er ikke hele løsningen, men en adgang til at benytte andre metoder, der tilsammen med åbningen til lageret for vores inderste tros-sætninger, vores overbevisninger gør det muligt at om-programmere til nye og mere konstruktive, nyttige og opdaterede sætninger, vi kan tro på.

I arbejdet med at skabe ny indlæring, der giver et nyt og opdateret afsæt for en stærkere holdning, der fører til nyttig ændret adfærd, der giver en mere selvsikker, robust og frem for alt tryg fremtoning elsker jeg simpelthen mit job.