Alt for mange af de mennesker, jeg møder i arbejdet med stresssymptomer har fået det indtryk, at de bare skal lære at sige nej.

I et vist omfang er det korrekt, at det er vigtigt at lære at stå ved sig selv og sige fra. De skal dog også lære at sige til – altså JA, når det tjener dem bedst.

Mange får den opfattelse, at den eneste varige løsning er at sige nej til opgaver, der hidtil har overbebyrdet dem i hverdagen. Med det til følge, at de fyldes af frustrationer, skamfuldhed og usikkerhed overfor, om de så også stadig er attraktive som medarbejdere og kolleger.

Som at køre på motorvejen med stress i bagagen

I min erfaring er det afgørende, at du hurtigt får sorteret de input i hverdagen fra, som har ført dig forbi overhalingsbanen og ud i rabatten. Det er der, du så hænger fast og skal arbejde endnu mere for at komme fri.

Når det er gjort, er det mindst ligeså afgørende, at du får tid til refleksion, evt. med assistance. Den pause skal bruges på, at lære at mærke, hvad der reelt førte til uheldet.

I den øvelse indgår helt klart at træne NEJ, men også JA!

Når du lærer at mærke, hvad der gør dig godt og hvad der belaster unødigt og hvorfor det gør sådan ved dig, er du i stand til at træffe klare og stærke beslutninger om, hvad du fremover vil udsætte dig for.

Stress behøver IKKE vende tilbage

Efter at have arbejdet med talrige stresssymptomer er der et klart mønster, der synes at ligge som en generel, nærmest kulturelt accepteret, opfattelse af, hvad stress er for en størrelse.

“Stress farligt og hvis du ikke passer på, kommer den tilbage!” Det indtryk lader mange til at gå rundt med.

Hvis stress i usundt omfang vender tilbage, vil jeg mene, der kun kan være en årsag: Du har ikke lært at stå ved dig selv og mærke, hvor dine grænser er. Altså mangel på selv-accept.

Stress rammer ikke – det udvikles

Det er kendetegnende for de fleste med symptomer på usund stress, at de i for lang tid har budt sig selv mere end de godt vidste, var sundt. Argumenterne for at have fortsat over for rødt er lige så mange som de er unyttige.

Min anbefaling ved symptomer på stress

Når du så er havnet i grøften og har vanskeligt ved at komme fri (og jeg har selv været der) har jeg nogle enkle råd til dig:

  • Stop al aktivitet, der minder om det der pressede dig derud. OMGÅENDE og MIDLERTIDIGT. Giv dig selv den pause, du for længe har undladt. Midlertidigt ser jeg som en periode på nogle uger, hvor du vænner dig til at mærke hvad der gør godt og gør noget mere af det.

Fortsæt med at være social

  • Undgå helt bevidst at mure dig inde. At du har brugt for meget af dig selv i for lang tid betyder ikke, at du skal gemme dig hjemme. Der er intet skamfuldt over at mærke, hvad du mærker. Tværtimod! De kolleger og andre relationer, der virkelig vil dig det bedste, ønsker jo netop, at du passer på dig. Alle andre er uden betydning! Netop i denne fase kan du måske få brug for hjælp udefra. Vær sikker på, at den der hjælper dig tør sige det, der skal siges. Altså ikke nødvendigvis en ven, der kan være bange for at miste dit venskab, hvis den siger noget ubehageligt.

Hold dialogen med arbejdspladsen – kun den nødvendige

  • Bevar den nødvendige kontakt til din arbejdsplads og hold fast i, at du har brug for at finde kursen igen. Og det tager den tid, det nu engang tager.

Slap af!

  • Brug tiden til at sove, når du er træt. Gå ture i det fri og lad dig fylde op af den energi, der f.eks. er i skoven. Se sjove film og serier, hvor det er ok at falde i søvn undervejs. Forestil dig at du har tømmermænd og gør, hvad du ville gøre i den situation.

Lev lidt sundere

  • Undgå alkohol eller lignende. Din hjerne er stadig på overarbejde.
  • Spis sundt og dyrk let motion – uden høj musik – gerne i naturen
  • Sørg for fysisk berøring

Elsk dig selv

  • Spørg dig selv, gerne flere gange dagligt: Hvad ville en person, der virkelig elsker sig selv, gøre lige nu? Og gør så det, der falder dig ind.

Spar på krudtet – indtil du har nok, igen

  • Som du får mere og mere overskud, er det vigtigt at du ikke straks brænder det hele af, ved at tage på arbejde som tidligere. Så har du netop intet lært af processen. Efter nogle uger er du formentlig klar til at vende gradvis tilbage til din hverdag.

Da du jo har bevaret dialogen med arbejdspladsen, kan du med fordel begynde på nedsat tid evt. med færre opgaver og under alle omstændigheder uden det sædvanlige pres i en periode – indtil du igen er klar. Nu på din måde med dine grænser intakte.

Når du giver dig selv den opmærksomhed, du behøver, vil din hjerne og krop gradvis hjælpe dig til at kunne det, du skal kunne. Det betyder ikke, at du kan det, du vil men alene det, din krop ved, du har godt af.

Måske kan det hjælpe dig at se det, som om din krop i virkeligheden forsøger at fortælle dig: Nu er det nok!

Signalerne har jo været der en tid og hvis vi ikke lytter……

For at sikre dig mod netop relapse – altså at falde tilbage i stressfælden – er det afgørende, at du bruger pausen til at lære at være dig. Med alt hvad du rummer, så du kan stå ved dig selv.

Hvis du har lyst til at høre, om jeg måske kan hjælpe dig med den del, så lad mig kontakte dig for en uforpligtende og gratis samtale. Så kan du træffe det valg, der er rigtigt for dig.