Stress kan aldrig være en tilstand. Selv om mange fastholder den overbevisning kan stress alene være en følge af ydre påvirkninger er derned en reaktion.

Det betyder, at der kan gøres noget effektivt ved stresssituationen. Dermed er ikke sagt, at det altid er let at ændre de forhold, som fremkaldte stressreaktionen. Men de kan ændres og det er væsentligt!

Af og til møder jeg mennesker, som har fået at vide i behandling af deres ‘stresstilstand’, at det vigtigste er at lære at sige nej.

Endnu har jeg ikke mødt nogen, som reelt på sigt har fået det bedre med sig selv med det tip. Til gengæld forfølges de nu af bl.a. skyldfølelse over ikke længere at kunne bidrage med det, de plejede eller af tanker om, hvorvidt kollegerne så også vil acceptere dem som tidligere. Oveni følger for nogle bekymringer om de så stadig kan bevare jobbet og indtægten. Alt sammen faktorer, der blot forværrer situationen.

Det er min åbenlyse erfaring, at stress er en følge, en effekt af, at vi tillader os selv at tro, at vi ikke længere mestrer vores eget liv.

Derfor rammes vi heller ikke af stress!  Vi udvikler stress og det gør hele opgaven langt mere enkel og håndterbar. Alene fordi det du har udviklet, kan du også afvikle.

Med det som udgangspunkt er det langt lettere at etablere de nye, konstruktive tanker om hvilken rolle du så skal spille i den nye hverdag, hvor du sætter grænser for, hvad og hvordan du deltager.

Langt de fleste mennesker, der oplever stress på egen krop og sind har tanker om sig selv som helt almindelige medarbejdere / kolleger. Min opfattelse er, at de langt fra er almindelige, men derimod har de tillagt sig nogle uhensigtsmæssige vaner, der får dem til at påtage sig de tunge opgaver, der kræver mere end almindeligt af dem. De stiller normalt meget store krav til sig selv og påtager sig ofte opgaver, som end ikke er tildelt dem. “Men nogen skal jo gøre det…, som de siger til mig”

Jævnligt møder jeg mennesker med stresssymptomer, som i begyndelsen har vanskeligt ved at forestille sig, at hverdagen kan være positiv og livet er med dem.

Når det går op for dem, at de slet ikke er så ubetydelige som de har troet om sig selv, at de rummer langt flere gode egenskaber, at de har lov til også at sige ja på betingelser, begynder de at udvikle den styrke, der fjerner dem fra den offerplacering som en af de ‘stressramte’, der hidtil har plaget dem.

Det afgørende er at forstå, at stress er en følge af tilstrækkeligt mange og kraftige påvirkninger, der til sidst har fået dem til at tro, at de var ude af stand til at håndtere det liv og den hverdag, de havde etableret som deres virkelighedsbillede. Når det gamle billede er krakeleret kan det fjernes og erstattes af et nyt, brugbart, holdbart, nyttigt og opdateret billede af, hvordan hverdagen i stedet understøtter og styrker dem i deres, ofte konstante, stræben efter at bidrage.

Vil du høre mere om mit perspektiv på stress afholder jeg undervisning og foredrag i virksomheder om emnet. Lad mig kontakte dig, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg måske kan hjælpe dig eller din organisation til bedre trivsel.