At gå fra angststyret og begrænset til modig og tryg
Angsten kan vise sig på et utal af måder. Uanset hvordan den opleves, afskærer den dig fra at være fri, selvsikker, turde sove ved vennerne, møde andre, sige din mening og meget mere.
Angsten stjæler din energi, fordi du konstant skal sikre dig, at alt er ok. Og alligevel er det aldrig helt tilstrækkeligt.
Det er på en måde aldrig rigtigt tilladt og trygt at føle dig fri. Men det kan ændres!
Den mentale udmattelse er bare et af tegnene
Den mentale udmattelse er blot et af kendetegnene ved angst. Søvnproblemer, smerter i mave og hoved samtidig med, at du holder dig tilbage fra at gå efter det, du virkelig ønsker er andre tydelige signaler på, at din angst har taget magten.
Det er simpelthen næsten umuligt at give slip og slappe helt af.
Angsten er altid fremadrettet, selv om den bygger på en gammel erfaring!
Angst bygger altid på en ide, der opstod engang. Måske endda for meget længe siden. Og samtidig forhindrer den dig i at bruge fremtiden, der forekommer utryg, truende og uoverskuelig.
Den oprindelige ide blev udløst af noget, der dengang – i den specifikke situation – fremstod faretruende og som din hjerne derfor forsøger at beskytte dig mod at opleve igen.
Uanset hvad det var, der fremkaldte ideen, er den senere håbløst forældet. Den var en kraftfuld hjælp i den oprindelige situation. Men nu er den ubrugelig,
Alligevel holder din hjerne dig fast i den gamle oplevelse i forsøget på at sikre dig. Angsten bliver en alt for velkendt tilstand, Nærmest som en vane, der styrker angsten for at angsten vender tilbage.
Når du lærer at bruge din egentlige tilstand
Hypnose mod angst er et meget effektivt middel til at reducere følgerne af den gamle situation. Selve årsagen til at angsten kunne opstå var ofte ganske reel og nødvendig som hjælp til dig. Men den er kun akut virksom og nyttig. Senere, er den håbløst unyttig og forældet.
Fordi angst mest af alt bygger på en akut opstået tanke, hvor du ikke helt stolede på at du kunne klare dig, kan den forældede tide erstattes af en ny og mere konstruktiv opfattelse, der hjælper dig til at være tryg og selvsikker.
Når angsten er væk
De fleste af mine klienter, der har bearbejdet deres angst, undrer sig bagefter over, at det nogensinde syntes nødvendigt at fastholde angsten så længe. Sådan er vores sind helt enkelt konstrueret. Det gør hvad der synes bedst i den aktuelle situation. Klarer du dig bare nogenlunde gennem situationen, anerkendes den løsning af hjernen som en nyttig metode og du fastholdes i følelsen.
Hypnose virker mod angst, fordi den gamle tanke om at tjekke og sikre byggede på en misforståelse, der i mellemtiden er blevet håbløst forældet.
Som den tanke erstattes af en ny og mere opdateret, konstruktiv ide, der understøtter det indhold i hverdagen, du ønsker, vil din hjerne med den nye, opdaterede opfattelse af sandheden helt af sig selv føre dig til at opleve mere af det nye og gavnlige. Simpelthen fordi din hjerne – helt uden du er vidende om det – gør dig opmærksom på flere trygge, gode situationer.
Din underbevidsthed styrer dig!
Underbevidstheden er en del af dit sind. Den styrer dig som en funktion i din hjerne med omkring 95% af alt, du foretager dig hver dag. Det vil sige, at den funktion indtil nu kan have fastholdt dig i angsten. Hvorfor så ikke lade den samme mekanisme føre dig til følelsen af tryghed, sikkerhed og indre ro?
Vil du vide, om hypnose kan gøre noget for dig eller en af dine? Lad mig kontakte dig, så du ved, hvad du kan forvente