Som sådan er følelser bare neutrale. De er signaler, der fortæller os, om noget er indenfor det område, vi mener at kunne håndtere og være i eller ikke. Det er først i vores bedømmelse af følelserne, de bliver positive eller negative.

Selv om det almindelige følelsesregister indeholder mange nuancer af hver grundfølelse, er der stadig nogle mennesker, som synes at overreagere på en given følelse.

Når jeg f.eks. møder mennesker, der meget stærkt reagerende beskriver deres følelser for andre, bringer det tanken frem om, der måtte have været et tillidssvigt engang.

Vi kan alle have behov for at udtrykke eksempelvis sorg eller vrede over andre menneskers adfærd og synspunkter. Men i situationer, hvor der udtrykkes et regulært had, måske endda fulgt af kropssprog, der underbygger afskyen, overvejer jeg, om der kunne ligge en personlighedsforstyrrelse bag.

Det kendetegner nogle adfærdsmønstre at kategorisere mennesker som: ’Med mig eller mod mig’.

Selv om det er ubehageligt at være ude for, er det i virkeligheden både naturligt og forventeligt

Som børn har vi behov for omsorg og tryghed for at kunne udvikle os til velfungerende voksne, der kan indgå i sociale sammenhænge.

Hvis barnet i løbet af de første leveår udsættes for et omsorgssvigt, tilstrækkeligt kraftigt til at ideen om at ’livet nok er farligt’, som en af mine kunder beskrev det, da vil barnet miste tillid til omgivelserne.

Tanken bygger på, at de mennesker, barnet vidste sig dybt afhængig af, svigtede tilliden. Barnet besluttede sig der for, at ’de har overset mig/ jeg er sikkert ikke god nok, til de vil mig’ og da overlevelsen så vidt muligt skulle sikres, var næste skridt lige så naturligt: ”Jeg må åbenbart selv skab den sikkerhed, jeg behøver”.

Det tillidsbrud skaber på sigt en afgrund mellem barnet / den voksne og omgivelserne. Det bliver vanskeligt at stole på nogen og selv det blot at acceptere andres tilstedeværelse kan være endog meget vanskeligt.

Møder du en, der udtrykker sit had til dig, skal du derfor være opmærksom på, hvordan hadet kommer frem. Vi kan alle finde på at sige noget i stil med: jeg hader bare når han gør sådan, uden at vi af den grund hader personen som helhed.

Kommer det imidlertid i retning af: ”Jeg hader dem bare!”, måske fulgt af en forkrampet eller aggressiv kropsholdning og betoning, kan du være rimeligt sikker på at her er tale om en alt for bredt defineret vurdering af netop det menneske. Ingen rummer kun dårlige ting, så når hadet er udtalt som en helt definitiv vurdering af hele personen, er meldingen ude af proportioner og din mistanke om en personlighedsforstyrrelse kan være på sin plads.

Oplevelsen af at være ’dømt’ værdig til at hade uforbeholdent kan være sønderlemmende. Selve behandlingen af den personlighedsforstyrrede overlades til fagfolk og der findes gode muligheder for effektiv behandling af den type mennesker, men du skal være i stand til at vide, at det ikke er fordi du er forkert. Det skyldes blot, at den der hader så totalt og uden forbehold eller formildende omstændigheder har et problem, der er meget større end dig.

Du er som regel blot et af de mennesker, den ikke har kunne styre til at gøre som ønsket. Måske har du ligefrem gjort noget, som mindede om dengang svigtet opstod første gang. Under alle omstændigheder må du forberede dig på at eksistere på ’tålt ophold’, så længe det passer den hadende.

Husk på, at den hadende ikke selv mener at have et problem – ud over alle de, den hader og som er imod den – og overvej derfor, hvilken betydning det skal have for dig, om du er accepteret eller hadet. Elsket bliver du aldrig, for du er pr definition forkert – ’og sådan nogen kan man ikke elske’.

Derfor er det altafgørende for dit eget velbefindende at du beslutter dig meget konkret, hvilken betydning den hadende skal have for dig. Findes der andre relationer, som kan påvirkes af den hadendes holdning, skal du naturligvis have din relation med dem i kalkulationen også, men det afgørende er, hvad den samlede relation giver dig og hvad den måtte koste dig.

En af måderne kan være at notere på en blok, hvad forholdet koster dig og hvad det modsat giver dig. Det forekommer ofte lettere at betragte specielt relationer på denne måde end det gammelkendte +/- ark eller gode sider / dårlige sider.

Se opgaven som en vippe, hvor omkostninger er i den ene ende og gevinster i den anden. Som du arbejder dig gennem oversigten vil det stå klart, hvilken side der er mest vægt på og din beslutning kan derpå træffes.

Stol på, at hvis du har mistanken om, noget er skævt i den hadendes adfærd, så er det ikke bare dig, der er overfølsom. Der vil være andre, med samme oplevelse. Stol på dig selv og din dømmekraft og gør så op med dig selv, hvad du vil være med til og hvad ikke. Sæt dine grænser, kommuniker dem klart, venligt og tydeligt og stå ved dig selv – du er allerede nok og det er ikke dig, der er forkert. Det var du aldrig.

Er du selv ramt af mødet med en person med en forstyrret adfærd, ved du, hvordan det jeg skriver her føles. Du skal også vide, at det sagtens er muligt, enkelt og ubesværet at blive fri af de mange begrænsninger, der følger med det samvær.

Kontakt mig, hvis du vil vide hvordan jeg har hjulpet andre i den situation.

 

Denne beskrivelse er summen af nogle af mine samtaler med kunder, der har mødt fordømmelsen og det uforbeholdne had. Nogle af dem var begyndt at tro, de selv var forkerte. Det var de aldrig. Men de massive angreb, ofte parret med en passiv aggressivitet fik dem til at tvivle på sig selv.

De fungerede fint med de fleste andre, blot ikke med disse typer. Og det var netop kvitteringen: At de kunne fungere godt socialt med andre end den hadende, frikendte dem fra at være ’forkerte’.