Forestil dig, at du lige er kommet til Verden og du skal til at finde ud hvilken rolle du kan spille.

Allerede fra fødslen tolker og vurderer du, hvilken rolle du kan spille ud fra, hvad der foregår omkring dig og hvordan det kan have indflydelse på din fremtid..

I de første 7 formative år samler du indtryk, du derefter bruger til at beregne, hvordan du kan klare dig.

Du vælger strategi som barn

Med din indsigt i livet og dine erfaringer vælger du allerede som barn strategier for:

  1. At sikre din basale, fysiske overlevelse og når den er på plads
  2. Hvordan du kan være accepteret af ‘flokken’, så du undgår at blive isoleret

Det gør, at du vælger én af de kun 4 roller, der er tilgængelige i en familie:

  • Den smarte
  • Den svage
  • Den omsorgsfulde eller
  • Rebellen.

Den smarte søger at blive anerkendt for sin viden, færdigheder indenfor en sportsgren eller andet, for om  muligt at slippe for de kedelig opgaver. Ved at minde familien vigtigheden af at passe netop sit speciale (sport, skole, arbejde etc.)  frem for f.eks. at vaske op.

Den svage søger opmærksomheden ved at foregive at være syg, småt begavet, stille sig uforstående eller på anden måde skaffe sig et uforpligtende frirum.

Den omsorgsfulde giver af sig selv for, at de andre i gruppen kan fungere eller gruppen i det mindste vil lade være med at skændes, skælde ud eller skabe uro og utryghed. Tryghed er ofte vigtig for den omsorgsfulde, som du ser i mange af de traditionelle ‘bløde, varme’ fag. (Måske kender du denne rolle som redderen, fra Karpmans triangel, der har en lidt anden rollefordeling)

Rebellen søger at lykkes med sit eget forehavende på trods. “Jeg skal vise dem at….” er en sætning, du ofte hører fra rebellen. Som regel er det blot et forsøg på at få anerkendelse, hvor der ingen blev givet.

Vi spiller den rolle vi kender,                       indtil den bliver vores egen

Hver af de 4 roller forsøger bare at få tingene til at lykkes, som de selv mener, det vil være ideelt.

Ingen af dem er reelt ude på at såre eller genere de andre i gruppen. De søger blot at få gruppen til at fungere ud fra hver deres strategi.

Hvorfor er det vigtigt?

Svaret er kort: For at opnå en mere harmonisk hverdag!

Når du ved hvorfor nogen agerer anderledes end du ville gøre, kan det være, de bare ser verden anderledes.

Måske kender du selv nogen, mænd eller kvinder, der ikke helt trives i den rolle, de spiller. Hjælp dem så til at finde den måde at være autentisk på, som svarer til deres egne ideer og de færdigheder og til de værdier, netop de har.

Måske kender du en helt almindelig familie, hvor hverdagen ikke helt fungerer som ønsket eller måske kan du genkende nogen af de særlige kendetegn hos dig selv.

Og bare rolig, vi spiller alle roller. Ingen går fri, fordi det er sådan vi som mennesker er konstrueret.

Har du lyst til at vide mere om, hvordan du eller en du holder af kan finde den rigtige opgave og spille sin egen rolle, så lad mig kontakte dig.