Mange af mine kunder har været udsat for splitting og andre påvirkninger fra en af deres nærmeste med personlighedsforstyrrelser.

De har ofte accepteret en adfærd, hvor de bagefter ville ønske, de havde sagt fra. Men de kunne ikke. Før vi havde bearbejdet deres oplevelser og de igen kunne føle sig frie og selvsikre.

Der er mange grunde til, at det var umuligt. Ingen af dem er særligt gode, når tiden er gået og effekten kan ses og mærkes på krop og sind. Her får du et indblik i nogle af mine oplevelser og erfaringer med følgerne af disse påvirkninger:

Splitting

Splitting er et af de adfærdsmønstre, nogle mennesker, som en del af deres personlighedsforstyrrelse, benytter for at søge at skabe splid og uenighed hos andre. Ikke fordi de går efter den negative effekt, men fordi de stræber efter selv at føle sig mere sikre.

Og den adfærd stiller store krav til de mennesker, der udsættes for den.

Især er det min erfaring, at egenkontrol og selvrespekt er under pres. Mistanken om man selv har fejlen opstår hos mange, der over tid er tæt på en person med et af disse adfærdsmønstre.

Det siges, at når tanken, om man selv er problemet, opstår, har man været sammen med den udøvende for længe.

Noget er der nok om udsagnet og samtidig, kan det være vanskeligt at lægge afstand til udøveren.

Du har ikke gjort noget, for at opleve angrebet

”Det sårer mig, men hvad har jeg da gjort?”, hører jeg ofte fra mennesker, der møder disse typer. Og ja, det kan være en bevidst handling, der skal skade. Det er der, sygeligheden for alvor findes.

Møder du en med denne adfærd, er det vigtigt at minde dig selv om, at den udøvende ikke som sådan er ude på at såre dig. Den har kun sjældent tanke om, hvordan det påvirker andre.

Faktisk har den næppe nogen større indføling med andres følelser eller tanker. Reelt har den kun tanker om, hvordan den selv bedst kan skabe en følelse af tryghed.

Og det skyldes som udgangspunkt, at det netop var ønsket om at føle sig tryg, der engang for længe siden ikke blev opfyldt og derfor fremkaldte den forstyrrede adfærd.

Det bygger på en forældet misforståelse

Mange af disse adfærdsmønstre etableres formentlig i de første få leveår. Det er nærliggende at forestille sig et lille barn, der ønsker tryghed uden at opleve det, som da bestemmer sig for, at ingen vil den det godt – så den eneste, der kan stoles på, er sig selv.

Splitting

Behovet for at opnå tryghed viser sig på forskellige måder. En af dem er splitting.

Det handler her ikke personligt om de mennesker, der udsættes for adfærden. De var der bare i situationen, hvor udøveren ikke kunne overskue deres forskelligheder og særligt de mange nuancer, som velfungerende mennesker rummer og kan håndtere.

Udøverens billede af verden er sort eller hvidt – ’enten elsker jeg dem (og det er almindeligvis ganske få – og måske kun i begrænset tid) eller også hader jeg dem’. Der findes ingen mellemting, ingen gråtoner.

Dér opstår ideen om at adskille andre, så det bliver lettere at overskue, hvem der kan være til gavn og give tryghed og hvem, der potentielt kan være farlig.

Du er som du skal være – også selv om det udspil, du møder, påvirker dig

Når du møder en af disse personlighedstyper er det vigtigt, at du gør dig selv bevidst om, hvor mange andre du fungerer udmærket med i andre sammenhænge. Du er nødt til at træne dit selvværd, ved at mindes og holde fokus på, hvor god du i øvrigt er til at indgå i sociale sammenhænge.

Almindelig social adfærd er netop en af udøverens svage punkter, så mind dig selv om, hvor fint du fungerer sammen med andre. Også dem, du ikke ellers er helt enige med, men hvor i dog kan acceptere hinandens synspunkter.

Accepten af andres særlige karaktertræk er netop et af de svage punkter hos udøveren. Det betyder, at som du bliver klar over situationer, hvor du har levet med andres forskelligheder uden konflikt, kan du bekræfte for dig selv, at det ikke er dig, der hverken har eller er ’aben’.

Forvent derfor også, at du næppe vil blive en accepteret medspiller. Er du en gang havnet i containeren mærket ’kasseret’, vil du formentlig forblive der.

Overvej også, hvor meget dét så skal betyde for dit selvværd og din respekt for dig selv. Mind igen dig selv om de mange andre relationer, hvor det står klart, at det på ingen måde er dig, der er den skæve fisk i hyttefadet.

Se dem, som om de har et andet styresystem

Det er vigtigt, at du lærer dig noget om deres almindelige adfærd. Vær forberedt på, at visse af dem, synes at holde øje med, hvornår du slapper af, for så at kunne undergrave dit selvbillede. Igen, ikke for at ramme dig personligt, men for at skabe tryghed for sig selv.

Det hænger lidt forenklet sammen med, at de helt grundlæggende går ud fra, at de selv kun kan variere mellem fantastisk, enestående og vidunderlig. Enhver person, der kunne udfordre dette billede kan selvfølgelig være et problem for udøveren.

Når selvovervurderingen lejlighedsvis smuldrer, når det går op for udøveren, at den har skabt sig selv et problem, der ofte følges af en depressiv tilstand.

Alt er sort, alt er tabt og følelsen af total uoverskuelighed varer ved. Igen er alt sort eller hvidt. Indtil den oprindelige ide om egne fortrin igen slår til og byder udøveren at genoprette sin uovervindelighed – for: ’Jeg er den eneste, jeg kan stole på’.

Du er ikke problemet!

Husk dig selv på, at du ikke er problemet – udøveren er for så vidt heller ikke problemet. Problemet består i, at udøveren engang følte sig overset, ikke forstået, ikke mødt så dens behov blev opfyldt. Og på den måde er udøveren i virkeligheden et offer for sig selv.